Topbillede Foreningsportalen

Idræts- og Fritidspuljen

Du kan søge om puljemidler til nye initiativer på såvel idræts- som fritidsområdet i Furesø Kommune. Det skal være helt nye initiativer, udviklingsarbejde eller enkeltstående projekter som fornyer og udvikler idræts- og fritidstilbuddene i Furesø Kommune.

Indholdsfortegnelse (genveje)

1. Hvad kan du søge om puljemidler til?
2. Hvem kan søge om puljemidler?
3. Hvilke kriterier skal være opfyldt?
4. Hvad gives der ikke puljemidler til?
5. Hvornår kan du søge?


1. Hvad kan du søge om puljemidler til?

Du kan søge om puljemidler til nye initiativer og aktiviteter på såvel idræts- som fritidsområdet i Furesø Kommune. Det skal være initiativer, som fornyer og udvikler kommunens idræts- og fritidstilbud, fx: 

  • Aktiviteter, der kan omfatte alle borgere i Furesø Kommune
  • Undervisning, der er relevant for arbejdet i en frivillig forening
  • Udgifter til fremmede instruktører

Folkeoplysningsudvalget bevilger som hovedregel en underskudsgaranti til ansøgeren fra Idræts-og Fritidspuljen. En underskudsgaranti betyder, at et evt. underskud ved et arrangement kan dækkes med op til det beløb, der er givet i underskudsgaranti.


2. Hvem kan søge om puljemidler?

Alle folkeoplysende foreninger (f.eks. idrætsforeninger, ungdomsorganisationer og spejdere) og enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Furesø Kommune.


3. Hvilke kriterier skal være opfyldt?

Ansøgningen skal indeholde oplysning om:

  • Beskrivelse – indhold i aktiviteten
  • Formål – hvad er ideen med aktiviteten
  • Målgruppe – hvem henvender aktiviteten sig til
  • Indhold – hvordan skal det foregå
  • Medvirkende – hvem medvirker ved udførelsen
  • Tidspunkt – hvornår finder arrangementet sted
  • Sted – hvor finder arrangementet sted
  • Budget – det forudsættes, at ansøger selv bidrager økonomisk – enten ved egenbetaling og/ eller gennem deltagerbetaling.


4. Hvad gives der ikke puljemidler til?

  • Almindelige foreningsaktiviteter, der kun er rettet mod foreningens medlemmer
  • Foreningsaktiviteter, der er støttet af andre kommunale puljer
  • Driftsmidler og materialer til almindelige foreningsaktiviteter
  • Bespisning, løn/ honorar eller gaver
  • Kommercielle aktiviteter
  • Der kan dog søges om puljemidler til materialer og lignende, som skal anvendes udelukkende til enkeltstående arrangementer, f.eks. mesterskaber og større træningssamlinger.


5. Hvornår kan du søge?

Du kan søge hele året.
Alle ansøgninger behandles løbende af Folkeoplysningsudvalgets på udvalgets månedlige møder.
Udvalget træffer afgørelse ud fra ovenstående kriterier.

 

Vedtaget af Folkeoplysningsudvalget den 17.03.2016

 


Sidst opdateret 15. september 2016

» Kontakt

Kultur og Idræt

Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse


Brevpost
Al brevpost skal sendes via Digital Post


Tlf.: 7235 4730
E-mail: fritid@furesoe.dk

Åbningstider:

Mandag-onsdag: 10:00 - 14:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 14:00